Givet den gode ide opstår straks spørgsmålet:

Kan det overhovedet lade sig gøre?

Stiller man ikke selv spørgsmålet, så vil eventuelle investorer med stor sandsynlighed komme ind på emnet, inden de finder tegnebogen frem.

Uanset hvor meget man selv tror på sin ide, så er det ikke givet, at andre uden samme baggrund umiddelbart kan se lyset.  Holdningen kan meget vel være noget i retning af: ”Ja ja, det lyder meget godt, men vis mig noget, der virker”.

Det er hvad ”Proof of concept” handler om.  Så tidligt som muligt og så billigt som muligt at kunne fremvise noget, der virker og kan bevise ideens holdbarhed.

Med den erfaring, jeg har fra design og konstruktion af apparater, kan jeg bidrage til at gøre processen tilpas fokuseret og begrænset i tid og økonomi. Blandt andet ved at vurdere:

Når der er elektronik involveret i den gode ide, så vil ”Proof of concept” som regel indebære en eller anden konstruktion af et elektronisk kredsløb.  Dette behøver ikke at se smart ud eller være særligt optimeret.  Det væsentlige ved et ”Proof of concept” kredsløb er, at det fungerer på en sådan måde, at den gode ide’s holdbarhed bevises.  Selvom kredsløbet så eventuelt fremstår som en samling print og ledninger uden indpakning, gør det ikke så meget.

Som konklusion på et "Proof of concept" forløb kan jeg medvirke til en prioritering af det videre udviklingsarbejde ved at identificere:

I mit seneste projekt har jeg optimeret størrelse, patientsikkerhed, fejlovervågning, præcision, effektforbrug og robusthed. Det er ikke første gang, jeg har sat mig den slags mål og nået dem.