Når man ved hvordan ideen skal realiseres, må man spørge sig selv:

Hvad kan gå galt?

At udvikle et produkt fra den gode ide til færdigt produkt handler mest om hvad, der er teknisk og økonomisk muligt at fremstille.  I processen frem mod at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, kan man være tilbøjelig til at overse, at noget af det, som virker muligt i laboratoriet og under normale omstændigheder, måske er knap så sikkert ude i virkeligheden.

Funktioner, der kan lade sig gøre for det meste, vil måske ikke være noget problem i udviklingsfasen, fordi de da ikke giver sig til kende.  Imidlertid er der en udpræget tendens til, at eventuelle svage punkter giver sig til kende den dag det færdige produkt er landet ude hos kunden. 

Det er ikke så smart, især hvis kunden bor langt borte, råber meget højt, eller er kommet til skade.

Risikovurdering handler om i forvejen at tænke sig godt om i et forsøg på at komme den slags ubehagelige eller farlige situationer i forkøbet. 

Megen erfaring er i årenes løb udkrystalliseret i form af regler og regulativer.  Andet er fortsat blot erfaring og almindelig god ingeniørskik.  Grundlæggende må man forsøge at forestille sig så mange unormale situationer som muligt og vurdere, om produktet kan klare disse unormale situationer og hvis ikke, hvad der så kan ske og hvilke vejledninger eller advarsler, der bliver nødvendige.

Mange års arbejde med apparater til forskellige slags måling af fysiologiske parametre har givet mig erfaring med på forhånd at gennemtænke situationer som:

Til at hjælpe forestillingsevnen på vej kan man udsætte produktet for diverse test, hvis man altså er nået så langt at man har en prototype.  Har man ikke en prototype til rådighed, kan man komme langt ved at regne på komponenternes tolerancer og ved at regne på virkningen af specificerede ekstreme påvirkninger.

Man skal ikke altid forvente at kunne designe et produkt, der kan holde evigt og tåle alting.  Faktisk normalt ikke.  Men det er nyttigt at overveje, hvad der er rimeligt.  Så må man forsøge at designe produktet, så det kan holde rimeligt længe og tåle rimeligt brug, og samtidigt specificere overfor kunden, hvad der ikke anses for rimeligt.

Jo tidligere i et designforløb, man gør sig overvejelser om hvordan produktet skal specificeres og hvilke grænser for dets funktion, der skal anses for rimelige, jo mindre er risikoen for senere at skulle i gang med kostbare redesigns.