Afhængigt af hudtype (tør, fedtet, fugtig) og placering (med eller uden hår) kan der være behov for at tilføre en ledende creme mellem elektroden og huden. Sommetider kan en smule vand eller endog blot hudens egen fugtighed være tilstrækkeligt.

Cream

Khepri kan levere en egnet elektrodecreme, som er udviklet specielt til elektroder af guld. Efter brug kan denne elektrodecreme fjernes med vand.

Der findes andre typer elektrodecreme på markedet, som måske også vil kunne anvendes. Det skal dog frarådes at benytte cremetyper, der indeholder opløsningsmidler, eller som er abrasive (indeholder en art skurepulver til at slibe det øverste lag af huden).

Så vidt det er muligt, anbefales det at benytte pandebåndet til at fastholde elektroderne. I nogle tilfælde er dette dog ikke praktisk eller behageligt. Da kan det i stedet overvejes at benytte 3M's Micropore tape, som kan købes på apoteket.