Kroppens muskler kontrolleres af nerver, og der udsendes elektriske signaler især fra muskelenderne, når musklerne kontraheres. Hjernebølger genereres også af nerver, nemlig af nerverne i hjernen.

Uheldigvis set ud fra et måleteknisk synspunkt (af andre indlysende grunde er det naturligvis en stor fordel) er hjernens nerver gemt godt af vejen inden i kraniet. Derimod er der rigeligt med muskler placeret uden på kraniet og dermed ganske tæt på måleelektroderne. Resultatet heraf er, at hvis musklerne uden på kraniet spændes, vil der optræde kraftige signaler på elektroderne i nærheden.

Disse signaler kan meget nemt overdøve EEG-signalerne. Desuden indeholder muskelsignalerne de samme frekvenser som EEG-signalerne, så det er i praksis aldeles umuligt at kende forskel på, om for eksempel et 8-13Hz signal er Alpha-bølger fra hjernen eller er en del af støjen fra en spændt muskel. Det er derfor af allerstørste betydning at sikre, at muskler i nærheden af måleelektroderne er afspændte.

Forholdsregler

Den primære regel er at undgå muskelspændinger. Det kan betyde, at man må øve afspænding, før det giver mening at give sig i kast med egentlig neurofeedback.

Sekundært er det vigtigt at undgå at tolke signaler fra spændte muskler som om, de kommer fra hjernen. Det kræver, at man på en eller anden måde er i stand til at opdage, når EEG-signalet er forurenet af muskelspændinger, og så koble neurofeedbacken fra, indtil musklerne igen er afspændte og EEG-målingerne pålidelige.

Da muskelspændinger indeholder alle de frekvenser, som en EEG-forstærker er følsom overfor, er det ikke muligt alene ud fra selve det forstærkede EEG-signal automatisk at vurdere, om EEG-signalet er uforstyrret af muskelspændinger.

Imidlertid indeholder muskelspændingerne også hurtigere frekvenser, som ikke er almindelige for EEG-signaler. Det betyder, at det er muligt med en særlig forstærker, der fungerer parallelt med EEG-forstærkeren, at registrere muskelspændingerne og tage passende forholdsregler, hvis de bliver for store.

µSamp2-forstærkeren er netop designet, så det er muligt at registrere forstyrrende muskelspændinger. De fleste protokoller udnytter denne egenskab til at sortere dårlige måledata fra og eventuelt også give en passende vejledning.